Privatlivspolitik for Plesner Privacy Insights
1.Dataansvarlig
Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, er:
Plesner Advokatpartnerselskab
CVR: 38 47 79 35
Amerika Plads 37
DK-2100 København Ø
2.Kontakt
Hvis du har spørgsmål vedrørende vores behandling af persondata, kan du kontakte os ved mail på privacyinsights@plesner.com eller ved telefon på +45 33 12 11 33.
3.Beskrivelse af behandlingen
Nedenfor har vi redegjort for vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med brug af Plesner Privacy Insights.
3.1 Administration af adgang til Plesner Privacy Insights
I forbindelse med at du tilmelder dig Plesner Privacy Insights, behandler vi en række personoplysninger om dig. Oplysningerne bruges til at verificere, at du opfylder betingelserne for at få adgang, til at oprette en profil til dig, samt at gøre det muligt for dig at logge ind på platformen.
I forbindelse med ovenstående behandler vi følgende personoplysninger om dig:
- Kontaktoplysninger i form af navn, emailadresse og evt. telefonnummer
- Oplysninger om arbejdsplads i form af arbejdssted og stilling
Alle oplysningerne modtager vi direkte fra dig ved din oprettelse på Plesner Privacy Insights.
Vi behandler ovennævnte personoplysninger som led i vores legitime interesse i at kunne håndtere løbende anmodninger om adgang, samt at kunne sikre en velfungerende og løbende adgang til platformen, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra f.
Vi kan overlade ovennævnte personoplysninger til vores leverandører (databehandlere), herunder IT- og supportleverandører, som vi samarbejder med, og som assisterer os. Det drejer sig navnlig om B14 ApS samt Microsoft Ireland Operations Limited og deres underdatabehandlere, der er oplistet her.
Oplysningerne opbevares som udgangspunkt i op til et år efter din afmeldelse af tjenesten, medmindre der er særlige grunde til at opbevare oplysningerne i en længere periode.
3.2 Webinarer
Når du deltager i et webinar gennem Plesner Privacy Insights, anvender vi dine personoplysninger til at holde kontakt med dig før, under og efter webinaret, herunder med henblik på at holde dig opdateret på ændringer til webinaret og til at udarbejde statistik over vores afholdte webinarer samt indhold til fremtidige webinarer.
Til brug for gennemførelsen af webinaret behandler vi følgende personoplysninger om dig:
- Kontaktoplysninger i form af navn og emailadresse
- Oplysninger om arbejdsplads i form af arbejdssted
Til brug for statistik og udarbejdelse af indhold til fremtidige webinarer behandler vi følgende oplysninger om dig:
- Dato for registrering
- Din deltagelse, og hvor længe du har deltaget i webinaret
- Dit aktivitetsniveau, herunder eventuelle spørgsmål eller kommentarer du har lavet under webinaret samt tekniske oplysninger om din deltagelse, herunder om webinarvisningen er aktiv eller inaktiv
Alle oplysningerne modtager vi direkte fra dig ved din tilmelding til webinaret.
Vi behandler dine personoplysninger på grundlag af GDPR art. 6, stk. 1, litra f, hvor vores legitime interesse er at administrere webinaret, herunder spørgsmål fra deltagere, og at udarbejde relevante webinarer i fremtiden.
Vi kan overlade ovennævnte personoplysninger til vores leverandører (databehandlere), herunder IT- og supportleverandører, som vi samarbejder med, og som assisterer os. Det drejer sig navnlig om GoTo samt Microsoft Ireland Operations Limited og deres underdatabehandlere, der er oplistet her.
Oplysningerne opbevares som udgangspunkt i 1 år efter tilmelding, men der kan i særlige tilfælde være kortere eller længere opbevaringsperioder.
3.3 Orienteringsmails
Hvis du giver dit samtykke til at modtage vores orienteringsmails, behandler vi personoplysninger om dig for at kunne registrere og dokumentere dit samtykke, sende orienteringsmails til dig og analysere samt forbedre indholdet og udsendelsen af vores orienteringsmails.
I forbindelse med at du har adgang til Plesner Privacy Insights, kan du tilmelde dig vores orienteringsmails. Vi behandler i den forbindelse følgende personoplysninger om dig:
- Kontaktoplysninger i form af navn og emailadresse
- Oplysninger om arbejdsplads i form af arbejdssted og stilling
- Tidspunktet for afgivet samtykke og eventuel tilbagetrækning heraf
Alle oplysninger modtager vi direkte fra dig ved din oprettelse på Plesner Privacy Insights og tilmelding til orienteringsmails.
Vi behandler alle dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke i medfør af GDPR art. 6, stk. 1, litra a.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at sende en mail til privacyinsights@plesner.com.
Vi kan overlade ovennævnte personoplysninger til vores leverandører (databehandlere), herunder IT- og supportleverandører, som vi samarbejder med, og som assisterer os. Det drejer sig navnlig om B14 ApS samt Microsoft Ireland Operations Limited og deres underdatabehandlere, der er oplistet her.
Vi opbevarer dine personoplysninger i to år fra tidspunktet for afsendelsen af vores seneste orienteringsmail i overensstemmelse med markedsføringsretlig praksis, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at opbevare oplysningerne i længere tid.
3.4 Kontakt til Plesner i relation til Plesner Privacy Insights
Såfremt du kontakter Plesner via email, telefon eller andre kommunikationskanaler, uanset om du er bruger eller ej, behandler vi personoplysninger om dig.
I den forbindelse behandler vi følgende personoplysninger om dig:
- Kontaktoplysninger i form af navn, emailadresse og telefonnummer
- Oplysninger om arbejdsplads i form af arbejdssted og stilling
- Indholdet af din henvendelse
Vi indsamler personoplysningerne direkte fra dig gennem din henvendelse til os.
Vi behandler dine personoplysninger på grundlag af GDPR art. 6, stk. 1, litra f, hvor den legitime interesse er at besvare henvendelser fra dig.
Vi kan overlade ovennævnte personoplysninger til vores leverandører (databehandlere), herunder IT- og supportleverandører, som vi samarbejder med, og som assisterer os. Det drejer sig navnlig om GoTo samt Microsoft Ireland Operations Limited og deres underdatabehandlere, der er oplistet her.
Personoplysninger, der fremgår af generelle henvendelser, opbevares i op til 15 måneder efter endt korrespondance, medmindre der er særlige grunde til at opbevare oplysningerne i en længere periode.
4.Overførsler til lande udenfor EU/EØS
Vi behandler generelt personoplysninger inden for EU/EØS. Som en del af de behandlingsaktiviteter, der er beskrevet ovenfor, kan vi dog overføre personoplysninger til tredjelande (lande uden for EU/EØS), når vi overlader personoplysninger til databehandlere og deres underdatabehandlere. Dette inkluderer Microsoft Ireland Operations Limited og deres underdatabehandlere, samt GoTo.
Når vi overlader personoplysninger til vores databehandlere og deres underdatabehandlere, kan vi overføre personoplysninger til følgende tredjelande: Hongkong, Indien, Indonesien, Israel, Japan, Korea, Malaysia, Mexico, New Zealand, Qatar, Singapore, Sydafrika, Taiwan, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Kina og USA.
Til lande og virksomheder, hvor EU-Kommissionen har vurderet, at disse sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau af personoplysninger gennem lovgivning og andre foranstaltninger, overføres personoplysningerne i overensstemmelse med GDPR, artikel 45. Det drejer sig om følgende lande: Israel, Japan, Korea, New Zealand, Storbritannien, samt for visse dele Canada og USA.
Når vi overfører personoplysninger til lande eller virksomheder, hvor EU-Kommissionen ikke har vurderet, at de har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, vil vi sikre, at der er fornødne garantier ved brug af Kommissionens standardkontrakter eller ved andre kontrakter godkendt af kompetente myndigheder i henhold til GDPR, artikel 46.
Hvis du ønsker at modtage en kopi af sådanne standardkontraktbestemmelser, kan du kontakte os på privacyinsight@plesner.com.
5.Dine rettigheder
Du har følgende rettigheder:
- Du har ret til at anmode om indsigt i, berigtigelse af eller sletning af dine personoplysninger.
- Du har også ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
- Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke. Du kan tilbagekalde dit samtykke og gøre brug af dine rettigheder som anført nedenfor.
- Du har ret til at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
- Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet.
Derudover har du ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger i følgende tilfælde:
- Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejning), se ovenfor under behandlingsgrundlag, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod en sådan behandling af grunde, der måtte vedrøre din særlige situation.
- Ligeledes har du en ubetinget ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, hvis vi behandler dine oplysninger med henblik på direkte markedsføring.
Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at kontakte os på mail ved privacyinsights@plesner.com eller telefonisk på +45 33 12 11 33.
Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du f.eks. har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde - dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.
Sidst opdateret: 3. juni 2026